No hate. No violence
Races? Only one Human race
United We Stand, Divided We Fall
Radio Islam
Know Your enemy!
No time to waste. Act now!
Tomorrow it will be too late

English

Franç.

Deutsch

Arabic

Sven.

Español

Portug.

Italian

Russ.

Bulg.

Croat.

Czech

Dansk

Finn.

Magyar

Neder.

Norsk

Polski

Rom.

Serb.

Slov.

Indon.

Türk.

Jødisk racisme

af David Duke


S. 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94

Kapitel 3

Kristendom, Islam og jødedom

 

Lige så længe, jeg kan mindes, har jeg været troende kristen. Min far var inderligt troende, han lærte mig om Jesu Kristi frelse og om, hvordan en kristen bør leve. Far var aldrig dogmatisk i sin tro, og gennem årene tog han sin familie med i forskellige kirker, uden at bekymre sig om, hvilket kristent samfund, de tilhørte. Vi var i perioder medlem af presbyterianske, metodistiske og baptistiske forsamlinger. Det eneste, der var vigtigt for min far var præstens og forsamlingens kvalitet. Da jeg gik i grundskolen, kom min familie med i Elysian Fields Methodist Church, hvor far blev søndagsskolelærer. Når vi var ude at rejse, prøvede vi næsten altid at gå i søndagsskolen og i kirke, uanset hvilken by vi måtte befinde os i. De nye perspektiver, som vi fik fra de forskellige søndagsskolelærere og prædikanter virkede som skud af adrenalin for vores kristne tro.

Da jeg var 13 gik jeg i Clifton L. Ganus School, en stærkt bibeltro, baptistisk, skole i New Orleans. På samme tid begyndte min familie og jeg at gå til gudstjeneste i en baptistkirke i Carrolton Avenue, som havde stærke bånd til skolen. Selv om jeg var blevet døbt som spædbarn, i den presbyterianske kirke, overbeviste mine nye lærere og venner mig om, at Bibelen sagde, at der forud for dåben nødvendigvis skulle ske en bevidst beslutning om frelse. Jeg bad om det og overgav mig selv til Kristus, da jeg blev sænket ned i døbefontens vand i vor kirke. Ikke længe efter min dåb fandt også min far, efter megen overtalelse fra min side, vej til døbefonten.

Min oplevelse af at blive en kristen, født på ny, fik en dybtgående virkning, ikke alene på min kristne tro, men også på mine verdslige opfattelser, for det var, som så jeg alting i et nyt lys. Den, der føler sig sikker på sine egne opfattelser, er ikke bange for at tage en dyst med modsatte meninger. Det at blive "frelst" gav mig en følelse af sikkerhed, som gjorde mig mere

80

åben for andre idéer. Den, der tvivler på den grundlæggende gyldighed af sine opfattelser, føler sig truet, når de bliver udfordret. Følelsen af at være retfærdig "i forhold til Gud og mennesker" gav mig frihed til at udforske idéer, der udfordrede mine egne.

Jeg vidste, at Det ny Testamente tilbød en ny Pagt, som indeholdt frelse for alle. Nogle få år efter min dåb, da jeg genlæste Det gamle Testamente, i lyset af større viden om jøderne, så jeg fuldt ud deres etnocentrisme. Det gamle Testamente beskriver én nation, ét folk og deres historie: israelitterne, der omtales som et særligt folk, et "udvalgt folk." Kampe på liv og død mellem kanaanæerne, jakobæerne, filistinerne, amalekitterne, assyrerne, egypterne og dusinvis af andre folkeslag, er beskrevet udførligt. Som jeg nævnte i kapitlet om den jødiske racisme, blev jeg temmelig overrasket og trist over alle de folkemord, jeg læste om. I min fortsatte læsning fandt jeg flere og flere vers i Biblen (f.eks. Joshua 6:21[157] og 10:28-10:41[158] (Overalt i den danske oversættelse er anvendt: Bibelen, Gyldendal 1986. Gamle Testamente 1938, Ny Testamente 1941., overs. anm.), der omhandlede nedslagtning af hele folkeslag).

De jødiske tropper udførte deres folkemord i nøje overensstemmelse med de retningslinjer, som Moses havde udstukket i Femte Mosebog, kapitel 20. Han sagde til dem, at i de lande, der var blevet udlagt til at blive til Israel, skulle de udrydde hver eneste indbygger, medens folkeslag i de omkringliggende lande skulle dø, med mindre de underlagde sig Israel som slaver.

10. Når du rykker frem til angreb på en by, skal du først tilbyde den fred.

11. Hvis den da tager imod fredstilbudet og åbner sine porte for dig, skal alle folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig.

12. Vil den derimod ikke slutte fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den,

13. og når Herren din Gud giver den i din hånd, skal du hugge alle af mandkøn ned med sværdet.

14. Men kvinderne, børnene, kvæget og alt, hvad der er i byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine fjender, hvad Herren din Gud giver dig.

15. Således skal du bære dig ad med alle de byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse folkeslags byer her;

16. men i disse folks byer, som Herren din Gud giver dig i eje, må du ikke lade en eneste sjæl i live.

17. På dem skal du lægge band, på hetitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizitterne, hivvitterne og jebusitterne, som Herren din Gud har pålagt dig,

(Femte Mosebog 20:10-17)[159]

Ordlyden er ikke til at misforstå. Selv uskyldige børn skulle dræbes, alene fordi de tilhørte en fjendenation. Det blev tydeligt for mig, at udtrykket "elsk din næste" havde en meget besynderlig betydning i Det gamle Testamente.

 

Elsk din "næste"

Siden mine første dage i søndags- og bibelskolen havde jeg lært, at det største, Gud lærer os, er at "elske din næste som dig selv" (Tredje Mosebog 19:18)[160]. Eftersom jeg var vokset op med De ti Bud, den bedst kendte tekst i Det gamle Testamente, funderede jeg nu over, hvordan sådanne gammeltestamentlige folkemord kunne forstås i lyset af "Du skal ikke dræbe", "Du skal ikke stjæle", og "Du skal ikke begære din næstes hus" (Anden Mosebog 20:13, 15 og 17).[161]

81

Jeg besluttede mig for at slå den bibeltekst op, som handler om at elske sin næste som sig selv. Jeg fandt den i Tredje Mosebog 19:18, i en revideret standardudgave af Det gamle Testamente, som havde tilhørt min bedstemor. Der stod:

Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren! (Tredje Mosebog 19:18)[162]

Det følgende er den jødiske oversættelse af teksten til deres bibel, ifølge den hebræiske tekst:

Du skal ikke tage hævn eller bære nag imod dine landsmænd. Elsk din næste som dig selv. TANAKH[163]

Verset gjorde det klart, at ens næste var "dit eget folks børn" – med andre ord, ens næste betød en med-israelit, og det kunne ikke anvendes på en ikke-jøde. Den seneste jødiske oversættelse bruger "dine landsmænd" i stedet for "dit folk".

Talmud forklarer i Baba Kamma 113b[164] at udtrykket næste udtrykkeligt ikke kan anvendes på en ikke-jøde. I The Jewish Encyclopedia står der rent ud: "Her er ikke-jøden undtaget, da han ikke er en næste…"[165] Adskillige år senere læste jeg en artikel af Dr. John Hartung, hvori han forklarer, at De ti Buds lovforskrifter tydeligvis var hæftede på forbrydelser imod en "næste", hvilket udelukkede ikke-israelitter. Han påpegede, at de skriftruller, hvorfra De ti Bud var oversat, ikke havde nogle punktummer, kommaer eller store begyndelsesbogstaver til at skille meningerne ad med. Derfor bliver forskriften om, at "Du skal ikke dræbe" en del af en større sammenhæng. Den ville kunne læses sådan:[166]

Du skal ikke dræbe, ej heller skal du begå hor, ej heller skal du stjæle, ej heller skal du bære falsk vidnesbyrd mod din næste, ej heller skal du begære din næstes hustru og du skal ikke begære din næstes hus, hans mark, eller hans slave eller hans slavinde, hans okse eller hans æsel, eller noget andet, som tilhører din næste.

Så hvem er det, israelitterne forbydes at dræbe? "Du skal ikke dræbe sin næste…dit eget folks sønner og døtre, dine israelitiske landsmænd." Ud fra denne snævre definition af "næste" var massemordene og erobringen af andre folks områder helt i overensstemmelse med De ti Bud.

 

Etnisk herrefolkslære i Det gamle Testamente

Selv om det må overraske mange af de kristne, som læser dette, indeholder Det gamle Testamente også helhjertet støtte til slaveri. Og atter gøres det klart, at israelitter, i al fremtid, må gøre andre folk til slaver, men de forbydes at gøre det med deres egne.

44. Men har du brug for trælle og trælkvinder, skal du købe dem af de folkeslag, der bor rundt om eder;

45. også af børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos eder, må I købe af deres familier, som er hos eder, og som de har avlet i eders land; de må blive eders ejendom,

82

46. og dem må I lade gå i arv og eje til eders børn efter eder; dem må I bruge som trælle på livstid ; men over israelitterne, eders brødre, må du ikke bruge din magt med hårdhed, broder over broder. (Tredje Mosebog 25:44-46)[167]

Der findes også steder, hvor blandede ægteskaber fordømmes i klart sprog.

2. og når Herren, din Gud, giver dem i din magt, og du overvinder dem, da skal du lægge band på dem. Du må ikke slutte pagt med dem eller vise dem skånsel!

3. Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn;

4. thi så vil de få din søn til at falde fra Herren, så han dyrker andre guder, og Herrens vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i hast.

5. Men således skal I gøre ved dem: deres altre skal I nedbryde, deres stenstøtter skal I sønderslå, deres asjerastøtter skal I omhugge, og deres gudebilleder skal I opbrønde.

6. Thi du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden. (Femte Mosebog 7:2-6)[168]

... og sagde til Eder: I skal få deres land i eje; jeg giver Eder det i eje, et land, der flyder med mælk og honning. Jeg er Herren Eders Gud, som har udskilt Eder fra alle andre folkeslag. (Tredje Mosebog 20:24)[169]

Da de nu hørte loven, udskilte de alle fremmede af Israel. (Nehemia 13:3)[170]

Bibelen fortsætter med at sige til israelitter, som gifter sig med ikke-israelitter, at "Herrens vrede skal da blive antændt mod eder, og han skal med hast tilintetgøre dig" (Femte Mosebog 7:4)[171]

Også andre steder i Det gamle Testamente fordømmes opblandingen af "Israels hellige sæd". Jødiske præster klager over, at "hverken folket i Israel eller præsterne og levitterne havde holdt sig afsondret fra de fremmede folkeslag" (Ezra 9:1)[172] " Thi af deres døtre har de taget hustruer til sig selv og deres sønner, og sådan har den hellige slægt blandet sig med de fremmede folkeslag. ." (Ezra 9:2)[173] Ezra fortsætter med at opregne 107 mænd som, for at vise lydighed mod Gud bortviste deres udenlandske hustruer, og de børn, de havde fået med dem.

Jeg opdagede også, at stamtavler blev anvendt for at bevise uplettet afstamning. Racemæssigt urene stamtavler anvendtes til at udelukke visse af de, der var vendt tilbage fra det babyloniske fangenskab, fra præsteskabet. Den genetiske arv er ekstremt vigtig i Det gamle Testamente.

 

Jødisk fjendskab over for kristendommen

Som enhver bibellæser véd, har Det ny Testamente en helt anden tone end Det Gamle, med hensyn til etniske spørgsmål. Det ny Testamente siger, i hovedtrækkene, at alle kan opnå frelse igennem Jesus Kristus. "Vend den anden kind til"-ånden i Det ny Testamente er en total vending fra Det gamle Testamentes grundregel om "øje for øje". Efterhånden, som jeg blev bedre og bedre oplyst om det organiserede jødesamfunds rolle i kommunismen, zionismen og liberalismen, lagde jeg også mærke til dets fjendtlighed over for kristendommen.

Hollywood producerer en overflod af film, der angriber kristendommen, og forlagsverdenen udgiver en strid strøm af kristendomsfjendsk litteratur. For eksempel læste jeg, i min college-tid, en stort sælgende, og stærkt opreklameret, bog med titlen Passover Plot, skrevet af en

83

jødisk intellektuel, ved navn Joseph Schonfield[174] Han påstod, at Jesus slet ikke var død på korset, men faktisk var blevet bedøvet af sine disciple for at foregive Hans død og genopstandelse. Jødiske organisationer leder, uophørligt, kampen for at få bandlyst kristne bønner fra skoler, få forbudt omtale af Kristus i offentlige sammenhænge, og endda få forbudt traditionelle kristne julesalmer i vore skoler.

Jeg kritiserede en gang, i et radioprogram, en jødisk organisation for sådanne handlinger, og en lytter ringede ind og kaldte mig ukristen for at vove at kritisere dem. "Trods alt", sagde han, "er jøderne Guds udvalgte folk." Jeg havde allerede studeret Bibelen tilstrækkeligt til at vide, at det kun var første halvdel af historien. Det ny Testamente gør det klart, at troende kristne er blevet "arvtagere til Guds løfte", og at Gud ikke længere betragter jøderne som berettigede til Pagten med ham.[175]

Efterhånden, som jeg fik større indsigt, opdagede jeg, at mange jøder, konstant, forsøger at undergrave den dominerende religion og solidariteten i en hvilken som helst nation, hvor de bor, eller hvor det ellers passer i deres kram (som da de opildnede, og militært støttede den kristne falangistiske minoritet og senere fremprovokerede borgerkrig i Israels fjendenation, Libanon).

Da jeg undersøgte den kristne kirkes historiske indstilling til jødedommen, fandt jeg, at den forandredes bemærkelsesværdigt i Det 20. Århundrede. Dette var en periode, som også kendetegnedes af en kraftig vækst i jødisk magt inden for økonomi, politik og medier. Den kristne kirke havde en lang forhistorie af grundlæggende konflikt med jøderne. Det er en historie, som jødiske forfattere ofte beklager sig over. I kirkens allerførste tid var de jødiske forfølgelser af kristne, som beskrives i evangelierne (og også i historiske kilder) stadig i frisk erindring blandt kirkens ledere. En tidligere farisæer, Paulus, var en af disse grusomme forfølgere, indtil hans mirakuløse omvendelse på vejen til Damaskus. Efterhånden blev kristendommen en overvejende ikke-jødisk tro, og det organiserede jødesamfund blev dens uforsonlige fjende, der hævdede, at Jesus var en bastard, og Maria en luder, samt at kristne skulle koges i afføring. På den anden side beskyldte mange kristne, med støtte i Det ny Testamente, jøderne for at have korsfæstet Jesus og for omfattende forfølgelser af kristne.

Mange kristne tror, at jødernes eneste religiøse skrifter er dem, som findes i Det gamle Testamente. Som jeg beskrev det i kapitlet om den jødiske racisme, er Talmud en samling af de vigtigste jødiske skrifter, med rabbinske kommentarer. American Heritage Dictionary siger, at den "…udgør grundlaget for religiøs autoritet i den traditionelle jødedom".

Der findes tre hovedretninger inden for jødedommen: den ortodokse, den konservative og den reformerte. Den ortodokse er jødedommens traditionelle kilde og anses for at være dens centrale retning. Den konservative retning er meget lig den ortodokse jødedom, men den tilbyder lidt større frihed med hensyn til at følge de strenge jødiske love. Den mere modernistiske,

84

reformerte, bevægelse er langt mindre bundet af farisæiske traditioner end de to andre retninger. Encyclopedia Judaica beskriver den nuværende religiøse situation i Israel:

Der findes meget få reformerte, eller konservative, samfund i staten Israel. Ortodoksi er den officielle religiøse position i Israel, og majoriteten af rabbinerne tilhører den gamle skole af talmudiske retslærde.[176]"Judaism", Encyclopedia Judaica, s. 396)

Tendensen på Jewish Theological Seminary (i New York) har meget klart været …i retning af et mere ortodokst standpunkt end i løbet af den foregående generation.[177] ("Conservative Judaism," Encyclopedia Judaica, s. 906)

Universal Jewish Encyclopedia gør det meget klart, at Talmud, og ikke Toraen eller Det gamle Testamente, er den øverste autoritet i jødedommen.


Således er ortodoksiens øverste autoritet den babyloniske Talmud. Bibelen indtager en andenplads i praksis, om end ikke i teorien.
[178] ("Authority", Universal Jewish Encyclopedia, s. 637)

Talmud gør det klart, at Jesus, i jødedommen, betragtes som en "charlatan", "troldkarl", "forfører" og "bedrager". Talmud hævder også, at Det ny Testamentes beretning om korsfæstelsen er en løgn, samt at det var jødiske præster, og ikke romerne, der korsfæstede Jesus. De hævder, at de kvalte ham i en grav fyldt med kogødning, og at de hadede ham så meget, at de henrettede ham på fire forskellige måder! Talmud portrætterer Jesus Kristus som den uægte søn af en prostitueret, og den antyder endda, at han var ikke-jøde. I nogle overraskende passager praler den endog med, at Jesus var tryllet til live fra de døde af en jødisk troldmand og derefter straffet for sin blasfemi ved at blive kogt i sædvæske.

Her følger direkte citater, som jeg har kontrolleret, fra Talmud, omhandlende Jesus og kristne:

•  Balaam (Jesus) bedrev utugt med sit æsel. (Sanhedrin 105a-b)[179]

•  Jødiske præster vækkede Balaam (Jesus) fra de døde og straffede ham i kogende sædvæske. (57a Gittin)[180]

•  Hun, der var ætling af prinser og guvernører (Jomfru Maria) legede skøge med en tømrer (Sanhedrin 106a)[181]

•  (Jesus) blev sænket ned i en grav fyldt med kogødning, der nåede til hans armhuler. Derefter lagdes et hårdt stykke tøj inden i et blødt, og de blev viklet om hans hals, og de to ender trukket i modsat retning indtil han var død. (Sanhedrin 52b)[182] Det bliver også sagt, at de gav ham fire forskellige henrettelser, Sanhedrin 106a.[183]

85

•  Har du hørt, hvor gammel Balaam (Jesus) var?…morderiske og svigagtige mænd skal ikke leve halvdelen af deres dage, hvoraf følger, at han var treogtredive eller fireogtredive år gammel. (Sanhedrin 106)

•  De, som læser de ukanoniske bøger (Ny Testamente) skal ikke få del i den verden, som kommer. (Sanhedrin 90a)

•  Jøder skal ødelægge de (kristnes) bøger. (Shabbath 116a)

Da jeg, for første gang, stødte på sådanne Talmud-citater i Elisabeth Dillings bog The Jewish Religion – som de ovenstående, og som de, der blev gengivet i forrige kapitel – sagde jeg til mig selv, at de ikke kunne være korrekte, at de måtte være forfalskninger. Så slog jeg de stødende citater op i Soncino- udgaven (den mest udbredte 1900-tals oversættelse af Talmud til engelsk) og kunne få bekræftet, at de fandtes. De anti-kristne citater fik også megen plads i Jewish Encyclopedia, nok til at ingen, i alvor, kunne tvivle på deres ægthed. Jewish Encyclopedia går endda, i detaljer, ind på, hvordan den engelske udgave benytter sig af kodeord som amalekitter, kuti, egyptere, hedninger og andre navne, for at betegne ikke-jøder i almindelighed. Med disse omskrivninger ville man skjule, for ikke-jøderne, hvor hadefuldt Talmud omtaler dem. Det siges også klart hér, at ordet "Balaam" er et kodeord for Jesus Kristus (se kapitlet om jødisk racisme).

Som ung mand reagerede jeg mod denne skjulte jødiske racisme, først med bestyrtelse, og siden med vrede. Hvordan kunne de liberale jødiske "eksperter" og mediebaroner fordømme de, som blot afslørede jødisk intolerance, medens deres egne hellige skrifter foreskrev had og vold mod os – ikke-jøderne? Da jeg begyndte at ytre mig offentligt om det had, der findes i Talmud, blev jeg brændemærket som hadefuld, fordomsfuld og antisemitisk, af massemedierne og grupper som Anti-Defamation League of B'nai B'rith (ADL). ADL er en verdensomspændende organisation med et budget på mange millioner dollar, hvis opgave det er at bagtale og nedrakke de, der ganske enkelt fortæller sandheden om den jødiske herrrefolkstanke og det jødiske had mod ikke-jøder.

Jeg blev meget vred, ikke kun på det had, jeg så i deres traditionelle jødiske skrifter, men også på det jødiske lederskabs hykleriske angreb på dem, der afslørede den jødiske intolerance. I årenes løb har de ofte angrebet mig blot fordi jeg, helt enkelt, har citeret Talmud offentligt, selv om jeg ikke gjorde andet end at læse op fra deres hellige skrifter. De kalder mig en "hader", fordi jeg har afsløret deres had.

I den sidste ende bevirkede de uretfærdige og hykleriske angreb, jeg blev mødt med, ikke andet end at styrke min beslutsomhed om, uanset hvor alene, jeg måtte være, at stå fast på det, jeg troede på. Jeg opdagede, uventet, at der findes et antal jøder, som vover at afsløre sandheden om zionismen og den jødiske racisme. Det er en meget forfulgt, og bagtalt, skare, der er blevet lige så bestyrtet som

86

jeg over de intolerante og hadefulde strømninger, som er vokset frem i den jødiske befolkning, og i den zionistiske stat. Det er sådanne amerikanere som Alfred Lilienthal, Noam Chomsky, Norman Finkelstein og en modig jøde i Israel, afdøde Dr. Israel Shahak. Disse akademikere har vovet at stille sig op imod den jødiske intolerance.

Dr. Israel Shahak risikerede alt for at indføre, hvad han kalder "anstændig menneskelighed" i jødedommen og den zionistiske stat. Professor Shahak blev født i Warszawa i 1933 og blev befriet fra den nazistiske koncentrationslejr i Bergen-Belsen. Således er han, ifølge jødernes egen definition, en overlevende fra Holocaust. Han udvandrede til Israel, gjorde tjeneste i den israelske hær og blev en anset kemiprofessor. Dr. Shahak engagerede sig, gennem mange år, i menneskerettighedsspørgsmål, og har skrevet om mange aspekter af jødedommen, på både hebraisk og engelsk. Blandt de mange bøger, han har skrevet, er Jewish History, Jewish Religion (oversat til svensk som Judisk historia, judisk religion ) den bedst kendte.[184] Gore Vidal skrev et fremragende forord til den seneste amerikanske udgave. Her følger nogle uddrag af Shahaks bog, som afslører den jødiske religions holdning til kristendommen:

Jødedommen er gennemsyret af et meget dybt had til kristendommen, kombineret med uvidenhed om den. Denne holdning forværredes naturligvis af de kristnes forfølgelser af jøder, men er i det store og hele uafhængig af disse. Den stammer faktisk fra den tid, hvor kristendommen stadig var svag og forfulgt (ikke mindst af jøder), og den deltes af jøder, som aldrig havde været forfulgt af kristne, eller som endog var blevet hjulpet af dem…

Ifølge Talmud blev Jesus henrettet af en rettroende rabbinsk domstol, for afgudsdyrkelse, opmuntring af andre jøder til afgudsdyrkelse, og foragt for den rabbinske myndighed. Alle klassiske jødiske kilder, der omtaler hans henrettelse, er temmelig ivrige efter at påtage sig ansvaret for den; i (den talmudiske) fremstilling nævnes romerne overhovedet ikke…

Selve navnet, Jesus, var for jøder et symbol på alt, hvad der er afskyeligt, og denne folkelige tradition består frem til den dag i dag. Evangelierne er lige så afskyede, og de må ikke citeres (for slet ikke at tale om at undervise i dem), selv ikke i moderne, israelske skoler.[185]

Han peger på, at tilstrækkeligt mange israelere hader kristendommen så stærkt, at der foregik en lang, og vedvarende, kamp for at fjerne det internationale, matematiske plus-tegn, fordi det mindede om et kors!

Fromme jøder har indvendinger imod det internationale plus-tegn, fordi det er et kors, og det kan, efter deres mening, påvirke små børn til, at de senere omvender sig til kristendommen. En anden "forklaring" hævder, at det ville blive svært at opdrage dem til at spytte på korset, hvis de blev vant til det i deres regneøvelser. Frem til de tidlige 1970'ere blev der anvendt to forskellige sæt regnebøger i Israel. Ét for de sekulære skoler, som benyttede et omvendt "T" tegn. I de tidlige 70'ere "omvendte" de religiøse fanatikere Israels arbejderparti til at forstå den store fare ved korset i aritmetikken, og siden denne tid er det internationale plus-tegn blevet forbudt i alle hebraiske underskoler (og nu endda også i mange gymnasieskoler). (Fra en udtalelse af Israel Shahak om det jødiske had mod kristendommen, omskrevet af Radio Islam.)

87

Professor Shahak redegør for, hvordan zionisterne, offentligt og ceremonielt, brændte hundredvis af eksemplarer af Det ny Testamente i Jerusalem, den 23. marts 1980. De blev destrueret på initiativ af Yad Le'akhim, en religiøs organisation, som understøttes økonomisk af det israelske religions-ministerium.[186] At tænke sig, at det er de samme myndigheder, som mange kristne præster siger, vi skal støtte med amerikanske skattepenge! Mellem mange andre opsigtsvækkende ting siger Dr. Shahak:

Jødiske børn bliver faktisk undervist i – tekster som den, der beordrer enhver jøde til, når han går forbi en kirkegård – at udtale en velsignelse, hvis den er jødisk, men at forbande de dødes mødre, hvis den er ikke-jødisk…det blev en skik at spytte (sædvanligvis tre gange) når man så en kirke eller et krucifiks… [187]

Dr. Shahak citerer det meget populære, israelsk-udgivne Talmudic Encyclopedia, som behandler forholdet mellem jøde og goj ("goj" betyder ikke-jøde).

Hvis en jøde har samleje med en ikke-jødisk kvinde, uanset om hun er et treårigt barn eller en voksen, uanset om hun er gift eller ugift, og selv om hun er et mindreårigt barn på ni år og én dag – og eftersom han har haft frivilligt samleje med hende, skal hun dræbes, lige som det er tilfældet med et dyr, eftersom en jøde kom i problemer på grund af hende.[188] (The Talmudic Encyclopedia )[189]

Jeg kendte til sådanne hadefulde talmudiske love længe før jeg læste Shahaks bog, men de overrasker mig stadig, hver gang jeg læser dem. De groteske implikationer chokerer mig stadig. Hvis en jøde voldtager en lille pige, skal den lille pige dræbes , fordi hun bragte en jøde i problemer! Hvordan kan man i det hele taget forholde sig til et sådant fordærvet niveau, til en sådan ondskab? Professor Shahak fortsætter, side op og side ned, med at give eksempler på hadefulde jødiske love, som er rettet mod kristne. Han afslører love, som tillader jøder at snyde, bestjæle, røve, dræbe, voldtage, lyve for kristne, og endog gøre kristne til slaver.

Hovedparten af hans bog viser, at jødedommen, i Israel, i stedet for at blive blødgjort med hensyn til disse hadefulde love imod kristne, tværtimod, dag for dag, bliver stadig mere åbent hadsk over for ikke-jøder. Dr. Shahak beretter, at for at skjule deres trossætninger for kristne i Europa, blev mange tekststykker, og bønner, i Talmud gjort tågede af de jødiske myndigheder, gennem brug af kodeord (så som kuti for ikke-jøde og Balaam for Jesus). Lister med ord, der blev udeladt fra Talmud , blev sendt rundt for at forklare kodeordene i de voldsomt anti-gojiske stykker. Men i dag bliver disse stykker igen sat ind og trykt i deres oprindelige form (uden kodeord) for israelske skolebørn.[190] Fra kristendommens tidligste dage udfærdigede katolske paver edikter, som fordømte jøderne og deres åger, deres handel med prostituerede og andre former for slavehandel, samt deres anti-kristne lære og virksomhed. Protestanter var lige så heftigt anti-jødiske. Protestantismens grundlægger, Martin Luther, læste Talmuds bøger og kaldte jøderne " djævelens agenter."[191]

88

 

Har jøderne en særlig pagt med Gud i dag?

Den fremherskende kristne opfattelse fra det første århundrede efter Kristus og frem til 1960'erne var, at det jødiske folk en gang havde haft et særligt forhold til Gud, en pagt. Imidlertid var denne pagt strengt betinget. I Femte Mosebog 7:9-11 udtrykker Gud pagtens indhold nøjagtigt.

9. Så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde slægtled holder fast ved sin pagt og sin miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans bud,

10. men bringer gengældelse over dem, der hader ham, så han udrydder ham og ikke tøver over for den, der hader ham, men bringer gengældelse over ham.

11. Derfor skal du omhyggeligt handle efter det bud, de anordninger og lovbud, jeg i dag giver dig! (Femte Mosebog 7:9-11).[192]

Frem til de allerseneste årtier troede de fleste kristne, at jøderne havde overtrådt pagten, da de korsfæstede Jesus Kristus og derefter foragteligt afviste Ham og Hans apostle. Jesus Kristus gjorde frelsen tilgængelig for jøder, helt som for alle andre, men der fandtes ikke længere noget særligt forhold til dem, som havde afvist Guds søn. En ny pagt blev skabt mellem Gud og alle de, som tog imod Kristi frelse. Den katolske katekismus, og de fleste protestantiske kirker, beholdt dette synspunkt, helt frem til for nylig. I det følgende gengives nogle af de stykker i Biblen, som dette synspunkt blev baseret på. Jeg finder dem særligt interessante i denne sammenhæng.

3. Thi jeg kunne ønske selv at være bandlyst fra Kristus, om det kunne gavne mine brødre, mine kødelige stammefrænder

6. Dog er det ikke således at forstå, at Guds ord har svigtet; thi det er ikke alle dem, der stammer fra Israel, som virkelig er israelitter;

8. Det vil sige: det er ikke de kødelige børn, det er Guds børn, men det er kun de børn, som er født i kraft af forjættelsen, der regnes for afkom.

25. som han også siger hos Hoseas: "Det folk, som ikke var mit folk, vil jeg kalde "mit folk", og hende, som ikke var den elskede, vil jeg kalde "den elskede";

26. og det skal ske, at på det sted, hvor der blev sagt til dem: "I er ikke mit folk", dér skal de kaldes "den levende Guds børn".

Hvorledes forholder det sig da? Det, Israel søger, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det; de øvrige derimod blev forhærdede, (Romerbrevet 9:3, 6, 8, 25-26 og 11:7)[193]

Hebræerbrevet i Det ny Testamente gør det helt klart, at den gamle pagt afsluttedes og en ny blev indgået gennem Kristus for de, som tog imod Ham som Herren.

8. Men han dadler jo, når han siger til dem: "Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus;

9. ikke som den pagt, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægyptens land; thi de blev ikke i min pagt, derfor brød jeg mig ikke om dem, siger Herren . (Brevet til hebræerne 8:8-9)[194]

43. Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.

89

45. Og da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at det var dem, han talte om. (Matthæusevangeliet 21:43-45)[195]

Da jeg læste disse tekster tænkte jeg: Hvordan kan de judaiserede kristne prædikanter ignorere disse tydelige tekster? "… de forblev ikke i min pagt, og jeg spurgte derfor heller ikke efter dem, siger Herren. "

Man kan argumentere overbevisende, fra et Ny Testamente-synspunkt for, at farisæerne korsfæstede Jesus, fordi han udfordrede deres magt og deres forehavender. Vore dages jødedom kan spore sin oprindelse direkte tilbage til farisæerne. Kun nogle dage inden Jesus blev korsfæstet havde han fremkaldt deres vrede ved at vælte pengevekslernes bord i templet. Han kæmpede mod dem hele sit liv, og fældede en af de stærkeste domme over dem, nogensinde, da han kaldte dem løgnens fader.

42. Jesus svarede dem: "Var Gud jeres fader, ville I elske mig; thi fra Gud er jeg udgået og kommen, jeg er ikke kommen af mig.

43. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg taler? Fordi I ikke kan høre mit ord.

44. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres fader. Han har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner, ja, løgnens fader.

45. Men mig tror I ikke, fordi jeg siger sandheden.

46. Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd? Når jeg siger sandhed, hvorfor tror I mig da ikke?

47. Den, som er af Gud, hører Guds ord; derfor hører I det ikke, fordi I ikke er af Gud.

48. Jøderne svarede og sagde til ham: "Er det ikke med rette, vi siger, at du er en samaritaner og besat af en ond ånd?" (Johannesevangeliet 8:42-48)[196]

Se, det er i sandhed en israelit, i hvem der ikke er svig. (Johannesevangeliet 1:47)[197]

Evangelierne indeholder gentagne advarsler mod den antikristne og menneskefjendtlige indstilling hos mange jøder. Her et par eksempler:

14. Thi I brødre! Er blevet efterfølgere af de Guds menigheder i Kristus Jesus, der er i Judæa, fordi I har lidt det samme af jeres landsmænd, som de af jøderne –

15. dem, der både slog Herren Jesus og profeterne ihjel og forfulgte os af al magt. Gud tækkes de ikke, og mod alle mennesker er de fjendske,

16. idet de hindrer os i at tale til hedningerne, så de kan blive frelst. Således fylder de altid deres synders mål. Men vredesdommen er kommet over dem fuldt ud. (Første brev til thessalonikerne 2:14-16)[198]

13. Dette vidnesbyrd er sandt. Derfor skal du sætte dem strengt i rette, så de kan blive sunde i troen.

14. og ikke lægge vægt på jødiske fabler og bud, givne af mennesker, som vender sig bort fra sandheden. (Titusbrevet 1:13-14)[199]

De judaiserede kristne ser aldrig ud til at ville citere disse stærke bibeltekster. Alene dét at citere sådanne udtalelser fra Kristus eller apostlene ville i dag blive kaldt antisemitisk. Og jeg gyser ved tanken om, hvad der ville ske med én, som i dag gik ind i en synagoge med en nihalet kat og drev jøderne ud. Man kan ikke undre sig over, at mange jøder nærer et så inderligt had til Jesus Kristus. Ironisk nok stemples dén, som i dag blot vover at klage over hadefulde antikristne holdninger hos jøder, som "ukristelig". Tænk på, at efter denne definition ville selv Kristus være ukristelig!

Straks efter angrebet på World Trade Center i New York i september 2001 havde indflydelsesrige jøder meget travlt med at virke for nye begrænsninger i ytringsfriheden og til og med i religions- og tankefriheden. I Storbritannien forbereder man en ny lov, som skal gøre nedsættende bemærkninger om en religion strafbare med op til syv års fængsel!

Under overskriften "Lov mod religiøst had lever videre" berettede BBC, den 26. november 2001: "Nogle Labour-parlamentsmedlemmer med store muslimske

90

mindretal i deres valgkredse, blandt andre den tidligere minister, Gerald Kaufman, var blandt de, der støttede den seneste del af det lovforslag, som havde skabt kontrovers. Idet han fortalte, hvordan han, som praktiserende jøde, havde oplevet antisemitisme, sagde Mr. Kaufman, at det var på høje tid med handling imod religiøst had."[200]

Board of Jewish Deputies i Storbritannien støttede kraftigt dette lovforslag til at stoppe religiøs kritik og fængsle deres modstandere.[201] Du kan være sikker på, at loven ikke vil blive rettet mod dem, som håner kristendommen, men alene mod dem, som afslører jødedommens intolerance.

I vor tid mener næsten alle, at inkvisitionens praksis med at fængsle mennesker for at ringeagte religion var ét af de mørkeste kapitler for friheden i verdens historie. Ikke desto mindre er det netop den form for undertrykkelse, denne nye britiske lov søger. Efter denne lov ville selv Det ny Testamente kunne blive bandlyst på grund af dets anti-jødiske holdning, lige som det faktisk var tilfældet i den jødiske bolsjevismes første tid, og nøjagtigt som det er blevet tilfældet i mange jødiske institutioner. Efter denne lov kunne en person blive fængslet, i op til syv år, alene for at citere Det ny Testamente angående det jødiske spørgsmål! Efter denne drakoniske lov kunne selvfølgelig enhver person, som måtte udtrykke en eller anden negativ mening om en hvilken som helst religion, blive fængslet efter domstolenes forgodtbefindende. Det er formentlig det største og farligste skridt til at afskaffe ytringsfrihed, som har fundet sted i hundreder af år!

Efterhånden, som århundrederne gik efter korsfæstelsen, voksede fjendtlighederne mellem kristne og jøder, og blev værre og værre. I Rom fandt den første store forfølgelse af kristne sted under Nero. Lederne af den tidlige kirke noterede omhyggeligt, at denne forfølgelse skete efter uophørlige tilskyndelser fra Nero's jødiske elskerinde, Poppaea Sabina. Selv jødisk historieskrivning beretter om jødernes undertrykkende rolle under maurernes besættelse af det kristne Spanien. I forholdsvis nyere tid spillede jødiske kommunister en ledende rolle i det værste massemord og den værste undertrykkelse af kristne, nogensinde i historien – dét, som fandt sted under kommunistregimerne i Sovjetunionen og Østeuropa. Som jeg omtalte, i det foregående kapitel, påviste Aleksander Solsjenitsyn, at jøder administrerede Gulag-lejrene i Rusland, som myrdede mange millioner fromme kristne.[202]

Igennem sådanne kendsgerninger, som jeg fandt frem til under mine efterforskninger, nåede jeg frem til fuldt ud at forstå et af de mest uhyggelige vers i evangelierne:

Dog talte ingen frit ud om ham, af frygt for jøderne. (Johannesevangeliet 7:13)[203]

I vor tid er flere jøder anførende i arbejdet med at afkristne Amerika. Hvad der er endnu vigtigere her er, at jøder dominerer de yderst ukristne massemedier. Udgivelse og distribution af bøger, af de store dagblade, tidsskrifter, film og fjernsyn er imperier, hvor jøder er

91

uhørt overrepræsenterede, og kristne groft underrepræsenterede, og det lille antal kristne har lært, hvad de må sige, for at kunne overleve og blive i deres job. De urgamle modstandere af Kristus er, gennem deres overvældende mediemagt, i stand til at overbevise millioner af kristne om, at jøderne stadig er Guds Udvalgte Folk og om at Gud, endnu i dag, har en eksklusiv pagt med det jødiske folk. Kristne får fortalt, at det, at modsætte sig jødernes anti-kristne handlinger, ville være ensbetydende med at gå imod selve Guds vilje. Men, Gud siger udtrykkeligt i Hebræerbrevet 8:9:

8.Men han dadler jo, når han siger til dem: ” Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og Judas hus;

9.ikke som den pagt, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægyptens land; thi de blev ikke i min pagt, derfor brød jeg mig heller ikke om dem, siger Herren. (Brevet til hebræerne 8:8-9)[204]

Nogle præster mener, at det er forudsagt, at det jødiske folk en dag skal komme til Kristus, og at vi derfor bør støtte Israel, uanset hvor mange afskyelige og antikristne handlinger, det måtte gøre sig skyldig i. Det svarer til at sige, at vi bør give nøglerne til vore kirker til pyromaner, som vil brænde dem ned, eftersom de måske en dag vil komme til Kristus. Guds frelse er tilgængelig for alle, men det indebærer ikke, at vi ikke skal gøre modstand imod fjendtligtsindede kræfter, eller at vi bør give økonomisk og militær støtte til Kristi bitreste modstandere. Jeg mener, at vi har en moralsk pligt til at forsvare vor tro mod dem, som angriber Kristus og til at forsvare andre kristne, som forfølges af Hans fjender.

Selv om mange af de nutidige kristne lederskikkelser vedblivende fortæller os, hvor specielle og vidunderlige jøderne er, har Det ny Testamente selv ingen problemer med at modsætte sig jøderne. Og der foregår derfor, rent faktisk, en verdensomspændende anstrengelse for at få ændret teksten i Det ny Testamente. Diverse passionsspil, verden over, er blevet tillempede for at fjerne de dele, direkte i evangelierne, som jøderne betragter som fornærmende.

'Jøderne.' Det er et begreb, som optræder 195 gange i Det ny Testamente… men i modsætning til de millioner, som har rystet det nytestamentlige billede af 'jøderne' af sig – eller har lidt under det – er Irvin J. Borowsky ude i en kampagne for at befri Bøgernes Bog fra dets mørke fremstilling af hans folk. Borowsky, en pensioneret tidsskrift-forlægger og grundlægger af Philadelphias Liberty Museum, har gennem 19 år opfordret bibelforlag til at finde andre måder at oversætte det græske hoi Ioudaioi – bogstaveligt: 'jøderne'. Det ny Testamente blev skrevet på græsk. Hoi Ioudaioi forekommer 151 steder i Johannesevangeliet og Apostlenes Gerninger, hvor de ofte henviser til Kristi fjender.[205]

Det er vigtigt at gøre det klart, at selv om jeg mener, at vi må forsvare vor tro og arv, behøver vi ikke at være hadefulde eller forbitrede selv. Men selv om vi ikke bør være hadefulde, må vi være fast besluttede på at modsætte os racistiske jøders anstrengelser for at ødelægge vor levevis, vor kristne tro, vor frihed og selve vor overlevelse som et folk. I mit liv har jeg forsøgt at møde ethvert individ med et åbent sind. Der er ingen grund til at se på en individuel jøde med disrespekt eller med had. Men hvis han arbejder på at destruere vores arv, har vi en ret til – ja, vi skal – gå imod ham.

92

TV-prædikanter er meget forsigtige med hensyn til, hvad de siger om det "udvalgte folk" eftersom de véd, at de kan blive sparket ud af æteren når som helst TV-stationernes jødiske ejere skulle ønske det. Jeg husker tydeligt et af Jimmy Swaggarts programmer, længe før hans sex-skandaler. Han jamrede og beklagede sig over, at han blev tvunget til at tale om, at pinsebevægelsen ikke fulgte Guds ord, at katolikkerne heller ikke gjorde det, at presbyterianerne ikke gjorde det, og at metodisterne ikke gjorde det. Jimmy var meget påpasselig med ikke at nævne dén ene magtfulde religiøse gruppe, som åbent er imod Jesus Kristus. Swaggart kan have tabt lidt popularitet ved at kritisere katolikker og metodister (medkristne, som elsker Kristus, men tolker visse dele af Bibelen lidt anderledes) men han vidste, at han ville have risikeret langt mere (alt, faktisk) ved at rette den mindste kritik imod jøder.

Da jeg blev mere opmærksom på, hvor altomfattende, og verdensomspændende, den jødiske magt var, lærte jeg også, at jøder har bestræbt sig på at underminere det religiøse fundament i enhver nation, hvor de har levet. Koranen beretter, for eksempel, i detaljer, om jødiske intriger imod dem og de kristne, gennem århundrederne.

 

Islam og kristendom: Ensartede opfattelser af jøder

Flere år senere, da jeg læste muslimernes hellige skrift, Koranen, slog det mig, hvor varm dens opfattelse af Kristus var, og hvor meget dens syn på jøderne lignede opfattelsen i Det ny Testamente. Selv om Koranen, for eksempel, anser Kristus for at være en stor profet, og ikke en frelser, siger den, at Maria var en ærbar kvinde, og at Gud var fader til hendes søn, Jesus. Den siger også, at Gud lod Jesus genopstå fra de døde. Koranen hævder, i lighed med Det ny Testamente, at jøderne havde en pagt med Gud, som de forbrød sig mod, og at Gud derefter tilbød alle troende en ny pagt. Den fordømte Talmuds påstand om, at Maria var en luder, og bestrider Talmuds praleri om, at jøderne selv myrdede Jesus Kristus, snarere end at romerne gjorde det på deres begæring.

Sura 5 Bordet al-Ma'ida

77. Sig: "I skriftens folk! Gå ikke for vidt i jeres religion, imod sandheden! Følg ikke andre folks lyster, når disse allerede tidligere er faret vild og har vildledt mange og forvildet sig bort fra den rette vej!

78. De af Israels børn, der var vantro, blev forbandet af David og Jesus, Marias søn. For de var opsætsige, og de begik overtrædelser.

79. De forbød ikke hinanden noget forkasteligt, som de gjorde. Ulykkeligt var det, som de gjorde.

80. Du ser mange af dem gøre sig til venner med dem, der er vantro. Ulykkeligt er det, som de lægger op til sig selv, så at Gud forbitres over dem. De vil være underlagt straffen til evig tid.

82. Du finder, at det er jøderne og dem, der sætter andre ved Guds side, der er mest fjendtligt stemt over for dem, der tror; og du finder, at de, der er mest venligt stemt over for dem, der tror, er dem, der siger: "Vi er kristne." Det skyldes, at der blandt dem er præster og munke, og at disse ikke er hovmodige.

Sura 4 Kvinderne al-Nisa'

153. Skriftens folk forlanger af dig, at du skal sende et skrift ned til dem fra himlen! Af Moses forlangte de noget endnu større, da de sagde: "Lad os se Gud åbenlyst!" Da slog lynet ned i dem for deres uret. Siden tog de kalven til sig, efter at de havde fået de klare beviser. Vi tilgav dem dette og gav Moses en klar bemyndigelse.

154. Vi lod bjerget hæve sig over dem ved pagten med dem, og Vi sagde til dem: "Træd ind gennem porten, og kast jer ned i bøn!" Vi sagde til dem: "Bryd ikke sabbatten!" Vi sluttede en stærk pagt med dem.

155. Fordi de brød pagten og ikke ville tro på Guds tegn og slog profeterne ihjel med urette og sagde: "Vort hjerte er uomskåret!" – Nej! Det er Gud, der har forseglet det med deres vantro! Kun få af dem er troende –

156. fordi de var vantro og rettede en alvorlig og falsk anklage mod Maria,

157 og fordi de sagde: "Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Guds udsending" – men de dræbte ham ikke og de korsfæstede ham ikke.

158. Nej, Gud løftede ham op til sig. Gud er mægtig og vis.

159. Der findes ingen blandt Skriftens folk, der ikke vil tro på ham før hans død. På opstandelsens dag vil han vidne imod dem –

Sura 5

64. Jøderne siger: "Guds hånd er lænket!" Måtte deres egne hænder være lænkede, og måtte de være forbandede for det, som de siger! Nej, hans hænder er åbne! Han giver, som Han vil. Det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre, får overmodet og vantroen til at vokse hos mange af dem. Vi har sat splid og had imellem dem lige til opstandelsens dag. Hver gang de antænder krigens brand, vil Gud slukke den. De stræber efter at skabe fordærv på jorden. Gud elsker ikke dem, der skaber fordærv.

(fra: Koran oversat af Ellen Wulff, oktober 2006, forlaget Vandkunsten)

93

Da jeg efterforskede jødisk historie, blev jeg opmærksom på den kendsgerning, at det jødiske folk, af i dag, deler meget lidt af arven fra det gammeltestamentlige folk, der kaldtes israelitter. Fra Jewish Encyclopedia lærte jeg, at det jødiske folk opdeler sig i to hovedgrene: askenasiske og sefardiske jøder. De sefardiske, som udvandrede fra Palæstina til Middelhavslandene, antages at være efterkommere fra Israels oprindelige stammer, medens de askenasiske oprindelig kom fra et område i det sydvestlige Asien, som kaldes det khazariske rige, og derfra spredtes til Rusland og Østeuropa.

Jewish Encyclopedia indeholder en lang artikel om khazarerne og indrømmer, at khazarriget konverterede til jødedommen omkring 740 e.Kr. Arthur Koestler, den kendte jødiske forfatter, argumenterer, i et grundigt forskningsarbejde med titlen Den trettende stamme[206], overbevisende for, at khazarerne blev til den askenasiske gren af jødesamfundet, som i dag udgør den altovervejende majoritet af det jødiske folk.

Givetvis bliver dette historiske spørgsmål ikke gerne udforsket, for hvis det kunne påvises, at mange, blandt det jødiske folk, ikke havde nogen direkte forbindelse til Abraham, ville deres retfærdiggørelse af staten Israel, som deres "urgamle hjemland", blive fuldstændig undermineret. (Se Barnes Review: The Khazars, Non-Semitic Jews)[207]

Endvidere endte mange af de oprindelige israelitiske stammer i babylonisk fangenskab, og jøderne har været minoriteter i enhver nation, hvor de har boet. På trods af deres etnocentrisme og de talmudiske forbud imod blandede ægteskaber, er jøderne uden tvivl blevet blandet op med deres værtsfolk. Selv med kun en lille andel blandede ægteskaber, men med en virkning, som er ophobet gennem 3000 år, har jøderne formodentlig kun en del af deres oprindelige genetiske arv tilbage. Men da absorberingen af andre folkeslags gener er foregået over så lang tid, har en meget snæver indavl, inden for deres minoritetssamfund, med sikkerhed bevirket, at der findes store genetiske ligheder imellem dem indbyrdes. Udelukkende jødiske sygdomme, så som Tay-Sachs syndromet, afslører en genetisk forbindelse imellem jøder, uanset hvor i verden de befinder sig.[208]

Da jeg gik på College, stødte jeg på den kristne identitetsbevægelse, som hævder, at de oprindelige israelitiske stammer blev til Europas forskellige

94

nationaliteter og folk. Denne tro hævder, at da Kristus kom, blev dé oprindelige israelitter, som bevarede deres kulturarv, kristne. De tror, at de, som smeltede sammen med andre folkeslag, (som babylonierne, og senere, khazarerne) og fulgte Talmud, blev til det folk, som i dag kaldes jøder. Jeg satte mig ind i sagen, men jeg beholdt min mere traditionelle kristne opfattelse af jøderne. I årenes løb er, imidlertid, mange identitetskristne blevet mine venner, og jeg er blevet imponeret over deres hengivenhed over for Jesus Kristus, i kampen for at befri os fra det jødiske herredømmes åg. Jeg værdsætter dem, som kristne brødre og søstre med mange opfattelser, som jeg deler og nogle, jeg ikke deler. Jeg er taknemmelig for, at de er allieret med alle dem, som kæmper for frihed fra det jødiske herredømme.

Jeg nåede frem til at forstå, at jeg ikke gik imod Guds ord ved at erkende eksistensen af - og ønske at bevare - de forskellige racer, han har skabt. Om noget skulle siges herom, da opfyldte jeg snarere hans skabelses love. Jeg forstod også til sidst, at ifølge Bibelen indebar genkomsten af Jesus Kristus en ny pagt; og at Guds "udvalgte folk" nu var dem, som troede på Ham og Hans Fader. Jeg vidste, at jeg havde ret til at forsvare min kristne arv mod de kræfter, som arbejdede på dens undergang. Den gang, som nu, troede jeg på ytringsfrihed og religionsfrihed. Jøder har ret til at tro på hvad som helst, de behager, og endda til at være aktivt anti-kristne og fjendtlige mod ikke-jøder. Zionister har enhver ret til at stræbe efter deres eget politiske herredømme. Men vi har sandelig også ret til at gå imod dem, til at beskytte os mod deres magt, til at forsvare vores arv mod deres angreb, og at kæmpe for vores dyrebare frihed fra deres overherredømme.

Selv om jeg er kristen, og af europæisk afstamning, betyder det også meget for mig, at de jødiske racisters endelige sejr tillige ville betyde udslettelsen af alle folk, nationaliteter og religioner, med undtagelse af deres. Eftersom de jødiske racister er forenede i deres angreb på os, burde vi, trods vore åbenbare forskelligheder, i kultur og religion, i det mindste kunne enes i vore anstrengelser for at besejre deres "Nye Verdensorden".

 

Noter:

[157] Joshua 6:21. Overalt i den danske oversættelse er anvendt: Bibelen, Gyldendal 1986. Gamle Testamente 1938, Ny Testamente 1941.

[158] Joshua 10:39

[159] Femte Mosebog (Deutoronomy) 20:10-18

[160] Tredje Mosebog (Leviticus) 19:18

[161] Anden Mosebog (Exodus) 20:13, 15 og 17

[162] Tredje Mosebog (Leviticus) 19:18

[163] TANAKH. (1985). A New Translation of The Holy Scriptures according to the Traditional Hebrew Text. Philadelphia. The Jewish Publication Society.

[164] Talmud- Baba Kamma (1935). 113b p.666. Soncino udgaven.

[165] Funk and Wagnalls Jewish Encyclopedia. (1905). Gentile. p.620.

[166] Hartung, John.(1995). Love Thy Neighbor: The Evolution of In-Group Morality. Skeptic, Vol. 3, No. 4.

[167] Tredje Mosebog (Leviticus) 25:44-46.

[168] Femte Mosebog (Deuteronomy) 7:2-6

[169] Tredje Mosebog (Leviticus) 20:24

[170] Nehemias 13:3.

[171] Femte Mosebog (Deuteronomy) 7:4.

[172] Ezra 9:1.

[173] Ezra 9:2.

[174] Schonfield, H.J. (1965). The Passover Plot; new light on the history of Jesus. New York: B.Geis Associates. Random House

[175] Brevet til hebræerne 8:9

[176] "Judaism." Encyclopedia Judaica, p.396.

[177] "Conservative Judaism", Encyclopedia Judaica, p.906.

[178] Universal Jewish Encyclopedia, "authority" p.637.

[179] Talmud, Sanhedrin (1935). Soncino Edition. 105a-b, p.717.

[180] Simon, M. Trans. (1936). 57a Gittin. London. Soncino Press. p.261.

[181] Talmud, Sanhedrin (1935). Soncino Edition. 105a-b, p.726.

[182] Talmud, Sanhedrin (1935). Soncino Edition. 52b. p.356.

[183] Talmud, Sanhedrin (1935). Soncino Edition. 105a-b, p.726.

[184] Shahak, I. (1994). Jewish History, Jewish Religion.

[185] Shahak, I. (1994). Jewish History, Jewish Religion. p. 97-98.

[186] Shahak, I. (1994). Jewish History, Jewish Religion. p. 21.

[187] Shahak, I. (1994). Jewish History, Jewish Religion. 23 & 93.

[188] "Goy" Talmudic Encyclopedia som citeret af Shahak.

[189] Shahak, I. (1994). Jewish History, Jewish Religion. p.87.

[190] Shahak, I. (1994). Jewish History, Jewish Religion. p.23

[191] Luther, M.L. (1962). The Jews And Their Lies. Chicago. Christian Press Translated From The Erlangen And Weimar German Editions. 1483-1546. Works. 1883 D. Martin Luthers Werke; Kritische Gesammtausgabe. Weimar, H. Böhlau, 1883-1985.

[192] Femte Mosebog 7:6-12.

[193] Paulus' brev til romerne 9:1-3, 6-8, 24-26.

[194] Brevet til hebræerne 8:6-7, 9-10, og 13.

[195] Matthæusevangeliet 21:43-45.

[196] Johannesevangeliet 8:42-48.

[197] Johannesevangeliet 1:47.

[198] Paulus' første brev til thessalonikerne 2:14-16.

[199] Titus 1:13-14.

[200] BBC News. (2001). Internet transkription. 26. november.

[201] Board of Deputies of British Jews. (2001). Pressemeddelelse. 29. november.

[202] Solzhenitsyn, A. (1974). The Gulag Archipelago, 1918-1956: an experiment in literary investigation, I-II. Tran. Thomas P. Whitney. London: Collins: Harvill Press. p.79.

[203] Johannesevangeliet 7:13.

[204] Brevet til hebræerne 8:9.

[205] Knight Ridder News Services. (2001). He Wants to Rid Bible of Dark Interpretation of Jews. 17. august.

[206] Koestler, A. (1976). The Thirteenth Tribe. New York: Random House.

[207] Barnes Review. (1997). The Khazars, Non-Semitic Jews. July. Vol.3.p.9.

[208] Chase, G.A., & V.A.McKusick (1972). Founder Effect In Tay-Sachs Disease. American Journal Of Human Genetics. 25:p.339-352.

 

næste kapitel
forrige kapitel

NAVNEregister
JØDISK RACISME af Dr. David Duke - Indhold

 

 


"Mossad har klart nok ikke høje tanker om danskerne. De kalder dem for fertsalach, en hebraisk betegnelse for et lille luftudslip, en prut. De fortæller Mossad alt, hvad de foretager sig. Men Mossad indvier ikke nogen i sine hemmeligheder."

- Mossad-agenten Victor Ostrovsky, bogen "Ved hjælp af bedrag", (1990).


Palestine banner
Viva Palestina!

Latest Additions - dansk

Jøder og Israels krig mod kristendommen

Hvem regerer Amerika?

Billeder   


The Founding Myths of Modern Israel
Shahak: "Jewish History"


Jøderne og deres løgne
Af Martin Luther, 1542

Holocaust i kritisk lys - øjenvidneberetninger kontra naturlove
Af Jürgen Graf

Jøderne i Danmark

Trækker Israel os med i krig mod Iran?

Down with Zio-Apartheid
StopJewish Apartheid!

Jyllands-Posten provokerede ikke
i ytringsfrihedens navn i 2005

The Jewish hand behind Internet The Jews behind Google, Facebook, Wikipedia, Yahoo!, MySpace, eBay...

Jødisk racisme
Af Dr. David Duke

Elie Wiesel: Et prominent falsk vidne
Af Robert Faurisson

The Founding Myths of Modern Israel
Garaudy: "The Founding Myths"


The Jews behind Islamophobia

Døde virkeligt 6 millioner?
Richard E. Harwood berømte bog

Zions Vises Protokoller

Videoer    
 

Talmud unmasked
Talmud - Jødernes "Hellige Bog"


Den jødiske racismes rødder
Af David Duke

Karikaturer

Aktivisme!